EU’s Ambitiøse Plan for Re-industrialisering og Grøn Omstilling
Den Europæiske Union forbliver fast besluttet på at accelerere elektrificering og dekarbonisering med en ny aftale på 700 milliarder kr. ($105 milliarder). Aftalen indeholder de nødvendige skridt til ikke kun at “re-industrialisere” Europa, men også gøre industrien grønnere og mere produktiv. Dette kommer sandsynligvis som en direkte reaktion på USA’s økonomiske og diplomatiske afstandstagen fra sin mangeårige allierede.
Behovet for Re-industrialisering i Europa
Der har været samtaler om “re-industrialisering af Europa” eller “Europas industrielle renæssance” i over et årti. Selvom der har været bestræbelser på at gøre dette til virkelighed, er Europa ikke længere den produktionskraft, det engang var. Ligesom USA har Europa i høj grad været afhængig af teknologi og produktion fra udlandet, især i Kina.
Men nu, i kølvandet på Trumps ompositionering af USA i forhold til EU, får behovet for re-industrialisering ny betydning og drivkraft, mens USA distancerer sig. Dog ønsker Europa ikke at gøre dette på bekostning af sine langsigtede mål om dekarbonisering og fremme af ren energi og teknologi.
Den Europæiske Kommissions Rengøringsindustriaftale
Den Europæiske Kommission præsenterede for nylig sin Rengøringsindustriaftale, der beskrives som “en plan for EU’s konkurrenceevne og dekarbonisering.” De store nyheder er de 700 milliarder kr. (€100 milliarder) i midler, der er specifikt afsat til den rene teknologisektor, som omfatter udvikling og produktion af elektriske køretøjer, samt andre energiintensive industrier, der kan gøres mere produktive og samtidig dekarboniseres.
Mange mennesker skifter til elektrificerede køretøjer med lavere emissioner, og industrien er renere end nogensinde. På trods af dette forventes CO2-udledningerne i EU at toppe i 2025. Med de tiltag, som EU har iværksat, forventes udledningerne derefter at falde omkring 25% i det næste årti og fortsætte med at falde, selvom EU’s produktionskapacitet øges.
Fokus på Overkommelig Energi og Elektrificering
Denne nye aftale diskuterer ikke specifikt den elektriske køretøjssektor, men det er sandsynligt, at en stor del af pengene vil gå derhen. En af nøglepunkterne, den Overkommelige Energi Handlingsplan, har mål som at fremskynde udrulningen af ren energi og elektrificering, bruge energi mere effektivt og reducere behovet for fossile brændstoffer. Det burde også hjælpe med at sænke elpriserne og gøre det mere overkommeligt at køre en elbil end i dag, hvor det ikke er meget billigere end biler med forbrændingsmotorer, især hvis man er afhængig af offentlige ladestandere.
EU’s Strenge Importafgifter
Den Europæiske Union har indført sine egne importafgifter specifikt med henblik på at gøre det mindre rentabelt for kinesiske producenter at sælge deres Kina-producerede elbiler i Europa. Dette var en tidlig indikation af, at EU ønskede at lokalisere produktionen og vende outsourcingtrenden, der startede for årtier siden.
Dette ser allerede ud til at virke, da mange store kinesiske bilproducenter overvejer at åbne produktionsfaciliteter på kontinentet for at undgå afgifter, som kan nå op på 45,3%. De er lavere for producenter, som EU vurderer at modtage mindre støtte og subsidiering fra den kinesiske regering, hvilket opfattes som at give disse virksomheder en urimelig fordel.
EU’s Mål for Fremtiden
Selvom USA trækker sig tilbage fra sin plan om at tilskynde til køb af elektriske køretøjer og fjerner slutdatoen for salg af forbrændingsbiler, har EU forblevet fast i sin ambition om at forbyde salget af nye forbrændingsmotorkøretøjer efter 2035. Om fem år fra nu, i 2030, forventer EU, at nye personbiler har 55% lavere CO2-udledninger sammenlignet med niveauerne registreret i 2021.
Om dette stadig er realistisk, vil tiden vise. Producenter har givet udtryk for bekymringer over denne tempo, og nogle trækker sig tilbage fra deres planer om kun at sælge elektriske køretøjer efter 2035. Bilproducenterne vil sandsynligvis kæmpe mod EU for at tillade dem fortsat at producere biler med forbrændingsmotorer efter det år, især da USA muligvis ikke længere har lignende mål og dermed fortsætter med at bygge dem i en overskuelig fremtid. Dette kunne give USA en fordel, som EU muligvis ikke er villig til at give i lyset af det nylige store geopolitiske skift. Ændringer i 2035-planen kan være nødvendige for at forblive konkurrencedygtige.
Dette kunne skubbe tilbage på EU’s bredere selvpålagte mål om at opnå kulstofneutralitet ved midten af århundredet. Det virker som en stor opgave at opnå på 25 år, men det kan stadig ske, hvis EU holder fast i sine dekarboniseringsmål, alt imens de kæmper for at balancere behovet for, at deres industri er konkurrencedygtig på en global scene, der ændrer sig hurtigere end nogensinde.
Skriv et svar