Hvem bestemmer afgiften på din elbil, og hvordan bliver den til?

Afgifterne på din elbil bliver bestemt af Folketinget. Grundloven siger, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, og derfor kræver hver eneste ændring i registreringsafgiften eller den periodiske afgift et lovforslag, der bliver vedtaget efter tre behandlinger i Folketinget. Motorstyrelsen beregner og opkræver afgifterne efter de regler, loven fastsætter. Det er grunden til, at elbilens afgifter ændrer sig i ryk, ofte ved et årsskifte, og at satserne på Motorstyrelsens sider af og til står med forbehold for, at Folketinget vedtager et bestemt lovforslag. Her forklarer vi, hvordan en bilafgift bliver til, og hvad det betyder for dig, der kører eller overvejer at købe elbil.

De afgifter, en elbil betaler

Før vi ser på, hvordan reglerne bliver lavet, er det godt at have styr på, hvilke afgifter der er tale om. En privat elbil på danske nummerplader møder især to:

Afgift	Hvornår	Hvad den beregnes ud fra
Registreringsafgift	Én gang, når bilen registreres første gang i Danmark	Bilens afgiftspligtige værdi, med særlige regler og fradrag for nul-emissionsbiler
Periodisk afgift (grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift)	Løbende, opkrævet forud for 3, 6 eller 12 måneder	Bilens forbrug eller udledning, afhængigt af hvornår bilen blev registreret første gang

Dertil kommer afgifterne på den strøm, du lader med, men de hører under reglerne for el og ikke under bilafgifterne.

Registreringsafgiften på elbiler

Registreringsafgiften beregnes ud fra bilens værdi inklusive moms. For en almindelig personbil sker det i tre trin med stigende procentsatser, og den højeste sats er 150 procent af den del af værdien, der ligger over den øverste grænse. For elbiler gælder der særlige regler. Ifølge Motorstyrelsens oversigt over betaling af og satser for registreringsafgift beregnes afgiften for en nul-emissionsbil først efter de almindelige regler. Af det beregnede beløb betales der i en overgangsperiode kun en del, og den andel stiger gradvist, indtil afgiften er fuldt indfaset. Derudover får nul-emissionsbiler et særligt bundfradrag, som nedskrives år for år.

Det er altså en model, der er bygget til at ændre sig. Hvert år betaler en ny elbil en lidt større andel af den beregnede afgift, og fradraget bliver lidt mindre. Begge dele er fastsat i loven, og de præcise satser for det aktuelle år står på Motorstyrelsens side.

Den periodiske afgift

Alle biler betaler enten vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift. Hvilken af dem afhænger af, hvornår bilen blev registreret første gang. Nyere biler betaler CO2-ejerafgift, som beregnes ud fra, hvor mange gram CO2 bilen udleder pr. kilometer. Ældre elbiler betaler grøn ejerafgift, og her har Motorstyrelsen en særlig omregning: Bilens elforbrug i Wh pr. kilometer omregnes til et forbrug i liter benzin ved at dividere med en fast faktor på 91,25. En elbil, der bruger 158 Wh pr. kilometer, svarer på den måde til 57,8 km pr. liter. De fleste elbiler havner derfor på den laveste sats.

Sådan bliver en bilafgift til

Ændringer i bilafgifterne kommer sjældent ud af det blå. De fleste starter som en politisk aftale mellem regeringen og en række partier, ofte som del af en større aftale om grøn omstilling eller skat. Derefter går aftalen gennem den samme proces som alle andre love:

1. Lovudkast og høring. Skatteministeriet skriver et udkast til lovforslag. Udkastet sendes typisk i offentlig høring, så organisationer, virksomheder og borgere kan komme med bemærkninger. Bilbranchen, forbrugerorganisationer og andre interessenter bruger høringen til at påpege fejl og konsekvenser.
2. Fremsættelse. Ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget. Lovforslag kan også fremsættes af et enkelt folketingsmedlem, men afgiftslove kommer som regel fra regeringen.
3. Første behandling. Partierne diskuterer forslagets overordnede indhold i Folketingssalen.
4. Udvalgsbehandling. Forslaget sendes til et af Folketingets udvalg, typisk Skatteudvalget. Medlemmerne kan stille spørgsmål til ministeren, og borgere og organisationer kan sende henvendelser. Udvalget afslutter med en betænkning.
5. Anden behandling. Folketinget behandler eventuelle ændringsforslag.
6. Tredje behandling. Folketinget stemmer om det endelige forslag. Grundloven kræver, at et lovforslag skal behandles tre gange, før det kan vedtages.
7. Stadfæstelse og kundgørelse. Loven skal underskrives af regenten og en minister og kundgøres i Lovtidende. Først derefter gælder den fra den dato, loven selv fastsætter.
8. Administration. Motorstyrelsen indarbejder de nye satser i sine beregninger, opdaterer vejledningerne og opkræver afgiften efter de nye regler.

Hele forløbet kan tage alt fra nogle uger til mange måneder. Afgiftsændringer, der skal gælde fra et årsskifte, bliver derfor ofte fremsat i efteråret og vedtaget i december. Det forklarer, hvorfor satserne for det kommende år kan stå med et forbehold på Motorstyrelsens side: Myndigheden oplyser om de forventede satser, før loven formelt er vedtaget.

Hvorfor du ikke kan stemme om bilafgiften

Grundloven giver en tredjedel af Folketingets medlemmer mulighed for at kræve en folkeafstemning om et vedtaget lovforslag. Men den mulighed gælder ikke alle love. Blandt andet love om skatter, både direkte og indirekte, er undtaget. Afgifter på biler er indirekte skatter, og derfor kan et mindretal i Folketinget ikke sende en ny bilafgift til folkeafstemning.

Din indflydelse går i stedet gennem de almindelige demokratiske kanaler: valg til Folketinget, kontakt til folketingsmedlemmer og partier, høringssvar og deltagelse i den offentlige debat. Interesseorganisationer for bilister er også aktive i høringerne, og deres svar kan læses offentligt.

Hvad betyder det for dig som elbilkøber?

At afgifterne bestemmes ved lov og indfases over en årrække, har nogle helt praktiske konsekvenser, når du skal købe bil.

Tidspunktet for registrering tæller

Registreringsafgiften beregnes efter de regler, der gælder, når bilen registreres. Bestiller du en ny elbil med lang leveringstid, kan den blive registreret efter et årsskifte, hvor en større andel af afgiften skal betales og bundfradraget er blevet mindre. Spørg forhandleren, hvordan prisen er fastsat, og om den kan ændre sig, hvis registreringen falder efter nytår. Køber du ny bil i Danmark, sørger forhandleren normalt for registreringsafgiften, men det er stadig dig, der betaler den gennem bilens pris.

Brugtpriserne påvirkes også

På brugte biler beregnes registreringsafgiften i princippet på samme måde som for nye, men ud fra bilens handelspris og med værditabet trukket fra. Når afgiften på nye elbiler stiger, kan det påvirke prisen på brugte elbiler i samme klasse. Det er ikke en regel, men en sammenhæng, du bør have i baghovedet, når du vurderer, hvad din nuværende elbil er værd om nogle år.

Importerer du selv

Henter du en elbil hjem fra udlandet, skal du også betale registreringsafgift. Motorstyrelsen fastsætter værdien, og satserne følger de samme regler. Har du allerede betalt en afgørelse og er uenig i værdiansættelsen, kan du klage. Klagevejledningen står i afgørelsen og på Motorstyrelsens hjemmeside.

Den periodiske afgift kan også ændre sig

Satserne for de periodiske afgifter bliver også ændret ved lov, og de er blevet reguleret flere gange. Har du budget for bilens faste udgifter, så sæt et tjek af afgiften ind i kalenderen en gang om året. Du kan se din aktuelle afgift, hvis du logger på Motorregistret som ejer eller bruger af bilen.

Tre udbredte misforståelser

I debatten om elbiler og afgifter dukker de samme misforståelser op igen og igen. Her er tre af dem, og hvorfor de ikke holder.

“Elbiler betaler ikke registreringsafgift”

Det har aldrig været helt rigtigt. Afgiften beregnes efter de almindelige regler, og derefter betales en nedsat andel, og et særligt bundfradrag trækkes fra. For en billig elbil kan fradraget gøre afgiften meget lav, mens en dyr elbil kan ende med at betale et betydeligt beløb. Andelen stiger, og fradraget falder over tid, så det, der gjaldt for en bil registreret for nogle år siden, gælder ikke nødvendigvis for en ny.

“Det er Motorstyrelsen, der hæver afgifterne”

Motorstyrelsen beregner, opkræver og vejleder, men styrelsen fastsætter ikke selv satserne. Det gør Folketinget gennem loven. Er du utilfreds med selve niveauet, er det politikerne, du skal henvende dig til. Er du uenig i en konkret beregning, fx bilens værdi, er det Motorstyrelsens afgørelse, du kan klage over.

“Når reglerne først er vedtaget, ligger de fast”

Selv en lov med en lang indfasning kan blive ændret af et senere flertal i Folketinget. Indfasningen er en plan, ikke et løfte. Det er en god grund til at tjekke de aktuelle satser, hver gang du skal købe bil, i stedet for at regne med det, du læste sidste gang.

Grundloven bag elbilens afgifter

Det er lidt pudsigt, at en almindelig opkrævning på nogle hundrede kroner for en elbil hviler på bestemmelser i grundloven. Men det er netop sådan, det danske demokrati er skruet sammen. Folketinget har den lovgivende magt sammen med regenten, regeringen har den udøvende magt, og domstolene har den dømmende. Skatter kræver lov, lovforslag skal behandles tre gange, og visse love kan sendes til folkeafstemning, mens andre ikke kan.

Det er også præcis den slags viden, der bliver spurgt til, når nye danskere skal op til prøven om danske samfundsforhold, kultur og historie. Bor du i Danmark uden dansk pas og vil søge statsborgerskab, er spørgsmål om grundloven, Folketinget og lovgivningsprocessen en fast del af pensum. Der er kommet et nyt, uofficielt øvesite til at træne en indfødsret prøve i det rigtige format, hvor du også kan fokusere på de emner, du har sværest ved. Det har ingen tilknytning til myndighederne, så de gældende krav til prøven skal du tjekke hos de officielle kilder.

Sådan følger du selv med

Vil du vide, hvad der sker med elbilens afgifter, før det står i opkrævningen, er der nogle enkle steder at holde øje:

• Høringsportalen. Her bliver udkast til lovforslag offentliggjort, når de sendes i høring. Søg efter registreringsafgift eller motorafgifter.
• Folketingets hjemmeside. Her kan du følge et lovforslag gennem de tre behandlinger, læse udvalgsspørgsmål og ministerens svar og se, hvordan partierne stemte.
• Motorstyrelsens satser og beregnere. Når en ændring er vedtaget, opdaterer Motorstyrelsen sine oversigter. Brug beregneren til den periodiske afgift, når du sammenligner biler, men husk, at den er vejledende.
• Forhandlerens prisliste. Står der en pris inklusive afgift, så spørg, hvilket års satser den bygger på.

Det kræver ikke juridisk baggrund at følge med. De fleste lovforslag har bemærkninger, der forklarer på almindeligt dansk, hvad ændringen går ud på, og hvem den rammer. Bruger du ti minutter på at læse dem, når der kommer et nyt forslag om bilafgifter, er du bedre klædt på til at vælge tidspunktet for dit næste bilkøb.